Logo for vuggestuen og børnehaven Grønnegården ved Tarm
Praktisk info

Åbningstider Grønnegården Tarm


Mandag - torsdag 

6.15 - 16.45

Fredag 

6.15 - 15.15


Åbningstiderne bliver løbende reviderede af Forældrebestyrelsen, afhængig af vores families behov. 

Vi holder som udgangspunkt lukket i uge 29 og 30 samt mellem jul og nytår.



Takster 2025

 

Børnehave 50 timer       2.440

Børnehave 30 timer       1.586

 

Vuggestue 50 timer         3.934

Vuggestue 30 timer         2.849

Velkommen til Grønnegården Tarm.


Om Grønnegården ved Tarm:

Grønnegården er en privat aldersintegreret institution, normeret til 25 børn:                               
6 vuggestuebørn og 19 børnehavebørn.


Grønnegården ligger cirka 2 kilometer fra Tarm by på Vestre Kyvlingvej 7A. Vi holder til i en pavillon på 132 m2, som er placeret på en mark ejet af Laurids (Lause) Sørensen. Lause er grøntsagsavler, og en vigtig del af vores pædagogiske arbejde er at inddrage børnene i processen omkring frugt og grøntsager. Vi bruger derfor tid på at tale om, dyrke og forarbejde råvarerne, hvilket understøtter vores ”fra jord til bord”-princip.


Ro og fordybelse er centrale værdier på Grønnegården. Vi ønsker at give hvert enkelt barn en tryg og harmonisk start på institutionslivet i hjemlige og naturskønne omgivelser. Her er der tid og plads til leg, fordybelse og udvikling, og vi har særligt fokus på sprogets betydning i barnets hverdag.


Forældresamarbejdet vægtes højt, og vi prioriterer den daglige dialog ved både aflevering og afhentning. Grønnegården er et sted, hvor nærvær og fællesskab er i centrum, og hvor alle – både børn og voksne – skal føle sig velkomne og trygge.


Måltiderne på Grønnegården:

Til morgenmad tilbyder vi et udvalg af havregryn, cornflakes, havrefras, til tider yoghurt eller andre morgenmadsprodukter.

Om formiddagen, omkring kl. 8.30, serverer vi hjemmebagte boller.

Til frokost spiser børnene deres medbragte madpakker. Vi har fuld tillid til, at forældrene sørger for en sund og nærende madpakke til deres barn, og derfor blander vi os ikke i indholdet. Vi anbefaler dog, at de yngste børn starter måltidet med et stykke rugbrød.

Omkring kl. 14 spiser vi frugt. Alle børn medbringer dagligt et stykke frugt til en fælles skål. De voksne skærer frugten ud ved bordet, så alle kan dele og smage.

Sidst på eftermiddagen kan børnene tage deres madpakker frem og spise, hvis der stadig er noget tilbage.


Alle børn skal medbringe en rygsæk, kurv eller lignende med ekstra tøj til deres garderobeplads. Det er desuden vigtigt, at barnet hver dag har tøj, fodtøj og overtøj med, der passer til vejret og årstiden.

 

Vuggestuebørn på Grønnegården:

Der medbringes bleer og barnevogn. Der er mulighed for at lade barnevognen stå, også i weekenderne. 

 

Vi glæder os til at se jer på Grønnegården.

Med venlig hilsen Conny og Maria.


Grønnegården er den lille, nære institution. Vi har barnet i fokus og lægger vægt på udvikling gennem leg i frie og trygge rammer, tæt på naturen.


Grønnegården er en vuggestue/børnehave, normeret til 25 børn (0-6 år). Vi bor i landlige omgivelser med køkkenhave, dyr og let adgang til skov.


tarm@groennegaarden.dk