Grønnegården Tarm er en lille, privat, aldersintegreret daginstitution, beliggende på landet. Vi har plads til 25 børn – 6 vuggestuebørn og 19 børnehavebørn. Vi er således et mindre børnehus hvor nærvær, sprog og fællesskaber danner det pædagogisk grundlag i hjemlige og landlige omgivelser.
Sprog er en central del af menneskets evne til at udtrykke behov, tanker, følelser og holdninger samt til at dele oplevelser. Det skaber identitet og styrker følelsen af tilhørsforhold til fællesskaber. Gennem sproget opnår barnet en dybere forståelse af både sig selv og sin omverden – en proces, der er afgørende for barnets intellektuelle, sociale og emotionelle udvikling. Samspillet med andre børn spiller en særlig vigtig rolle i denne sproglige udvikling og bidrager væsentligt til barnets læring og vækst.
Leg, dannelse, læring og udvikling finder sted i et socialt samspil mellem børn og voksne. Gennem relationer og venskaber skal alle børn opleve at være en del af fællesskabet, hvor de bliver respekteret, lyttet til og får mulighed for både at tage initiativ og deltage aktivt. Fællesskabet skaber samtidig plads til alle – til nye relationer, til at udforske forskellige roller og til at bidrage meningsfuldt. Herigennem oplever børn, at de både selv har værdi for fællesskabet og ser andre som betydningsfulde.
Nærvær handler om at rette sin opmærksomhed mod nuet – at handle ud fra det, der er til stede her og nu. Det betyder tid til samtale, tid til ægte øjenkontakt. Det handler om at være til stede, opmærksom og nærværende. At vise interesse, omsorg og kærlighed. At lytte uden at have en bestemt forventning eller dagsorden. Nærvær tager udgangspunkt i det, der sker i og mellem os. Vi agerer fleksibelt, spontant og tilpasset de faktiske omstændigheder, og vi anvender præcis den indsats, der er nødvendig. Nærvær er fundamentet for børns udvikling, trivsel, læring og dannelse.
Grønnegårdens stiftere.
Det her er Conny og Maria, Grønnegårdens "mødre".
Grønnegården er en integreret institution for børn i alderen 0-6 år med plads til 25 børn. Vi er beliggende i naturskønne omgivelser, omgivet af dyr, skov, en nærliggende å og marker med afgrøder.
Adresse: Grønnegården, Tarm
Vestre Kyvlingvej 7A
6880 Tarm
Email: tarm@groennegaarden.dk
Tlf. 4411 6638
Mandag - torsdag 6.15 - 16.45
Fredag 6.15 - 15.15
Åbningstiderne bliver løbende reviderede af Forældrebestyrelsen, afhængig af vores familiers behov.
Vi holder som udgangspunkt lukket i uge 29 og 30 samt mellem jul og nytår.